Forside

Ballerup Cykel Motion

Stiftet 27.11.1988

Vi er en lille, hyggelig og social cykel klub med base i Ballerup. Som altid er klar til at byde nye medlemmere velkomne og du vil naturligvis have mulighed for at cykle med nogle gange, før du beslutter om du vil være medlem og dermed indgå i vores sociale fællesskab, hvor vi nyder at komme rundt på de danske landeveje. 


Hvis du kunne tænke dig at kører med en dag, så mød op en søndag eller kontakt vores formand Jan B. Hansen (se mail under "kontakter) og aftal nærmere. Du skal som minimum kunne kører 40 km med en gennemsnits-hastighed på mindst 22-24 km/t. 


Vi glæder os til at se dig. Motion er vigtigt for helbreddet og dit humør vil blive boostet :-) 


Om sommeren fra 1. april til 30. oktober, cykler vi hver søndag kl. 09.00 og ofte om onsdagen kl. 17.00 med start fra Ballerup Rådhus. Vi kører på racercykler og hjelm er et krav for at cykle med. 


Om søndagen kører vi gerne 60-75 km og den sidste søndag i måneden kører vi en længere tur +100 km. Om onsdagen ca. 60 km. Vi deler os gerne i 2 grupper når det passer og kører et hold med 26-28 km/t og et med 22-24 km/t. 


En tur til Sverige på Hallandsåsen er også gerne på programmet i løbet af sæsonen og i 2022 kører nogen også en etapetur i det jyske med overnatning på hyggelige hoteller. 


Om vinteren fra 1. november til 31. marts mødes vi hver søndag kl. 09.00 i vores klublokale i Ballerup Idrætsby ved siden af Ballerup Super Arena, hvor vi deler lokale med Petanque Klubben, som ligger i samme bygning som Dykkerklubben Baracuda. Vi spiser lidt morgenmad og kører afsted kl. 09.30. Vi cykler på MTB, Gravel eller racercykel/citybike med dæk som kan klare at køre på grusveje og skovstier, da vi vælger blandet underlag om vinteren. 


Læs mere under punktet "Aktiviteter". Du kan også kontakte vores formand eller kasserer og få svar på dine spørgsmål og hører mere om vores klub. Du finder kontaktoplysningerne til dem under "Kontakter".


Du kan også besøge vores gruppe på facebook: https://www.facebook.com/groups/925736517522578 hvor du kan følge gruppen og se hvad der sker i vores klub.